Vi bor på det vand, vi drikker

Før det, var det regnvand, som er sivet ned gennem jorden og endnu tidligere var det fordampet havvand eller lignende. Vandet gennemløber således flere stadier inden det bliver til godt drikkevand. Hvor tykt det jordlag er, som regnvandet skal sive ned igennem for at blive til grundvand, er afgørende for beskyttelsen og kvaliteten af drikkevandet. I Hvidovre er dette dæklag ikke særligt tykt, hvilket gør vores drikkevandsressource ekstra sårbar for påvirkning fra aktiviteter på jordoverfladen - for eksempel sprøjtning med pesticider, vejsaltning, oliespild og anden forurening. Kultur, Miljø og Vækst arbejder løbende med beslutninger vedrørende kommunens drikkevand og står nu foran at skulle udarbejde ny vandforsyningsplan og indsatsplan. I disse planer beskrives blandt andet mål for indvinding af drikkevand og mål for beskyttelse af vores grundvand.

Bæredygtig indvinding

I Hvidovre Kommune får vi vores drikkevand fra seks-syv boringer placeret i den nordligste del af kommunen. Hvidovres nuværende mål for indvinding af drikkevand er en harmonisk vandindvinding. Det handler blandt andet om justering efter grundvandskvalitet og tilpasning af tilladelser. Det handler også om kampagner for sprøjtestop med pesticider, renovering af spildevandsledninger og lokalisering af punktforureningskilder. Formålet med indvindingsstrategien er at sikre indvindingen af drikkevandet og forbedre grundvandskvaliteten samt sikre en bæredygtig vandindvinding, som overholder kravene til drikkevand.

Fremtidens strategi

Beslutningen om hvad kommunen skal og vil gøre for at beskytte den lokale drikkevandsindvinding indeholder en række dilemmaer og udfordringer. Teknik- og miljøudvalget drøftede for ikke så længe siden derfor fremtidens lokale vandindvinding samt muligheder, udfordringer og konsekvenser i forbindelse med beskyttelsen af Hvidovres drikkevand. I sagsfremstillingen fra forvaltningen kunne man blandt andet læse følgende: - Skal vi fortsat have vores eget drikkevand af god kvalitet i Hvidovre kræver det, at det nuværende beskyttelsesniveau fastholdes, hvor vi begrænser og i nogle tilfælde helt undgår grundvandstruende aktiviteter i de områder, hvor der indvindes drikkevand. Hvis vi ikke beskytter eller hvis vi slækker på beskyttelsen i disse indvindingsområder, vil kvaliteten af drikkevandet på sigt blive dårligere. Dette kan i sidste ende resultere i at HOFOR ikke har mulighed for, at opretholde drikkevandsindvindingen i Hvidovre Kommune.

To scenarier

I dag har Hvidovre dispensation til at rense drikkevandet med kulfilter, hvilket fjerner en del af stofferne, eksempelvis pesticider, men denne proces fjerner eksempelvis ikke salt og nikkel. Rensning kan således hjælpe til at fjerne nogle stoffer, men ikke alle. - På den baggrund kan vi vælge at gå i én af to retninger i arbejdet med den lokale drikkevandsindvinding og beskyttelsen af grundvandet. Én med høj beskyttelse og én med lav beskyttelse - og de har vidt forskellige konsekvenser, hedder det i forvaltningens fremstilling: - Høj beskyttelse betyder god drikkevandskvalitet og fortsat lokal vandindvinding. Det vil være en fortsættelse af det hidtidige beskyttelsesniveau med nye indsatser og konsekvenser som eksempelvis begrænse saltning på offentlige arealer. Det handler også om at lægge pres på Region Hovedstaden for at få udført forureningsoprensninger i Hvidovre, at der bliver begrænset nedsivning af forurenet regnvand - eksempelvis fra kunstgræsbaner og nedsivningsanlæg, hvor der saltes og bruges pesticider Lav beskyttelse vil medføre en dårlig drikkevandskvalitet og ingen lokal vandindvinding. Det vil betyde, at beskyttelsesniveauet sænkes samt at særlige indsatser - ud over de lovbundne - undlades. De langsigtede konsekvenser vil blandt andet betyde, at levering af vand kommer udefra samt grundvandstigninger i indvindingsoplandet med risiko for vandlidende grunde, omkostninger til omfangsdræn, ændrede takster til kloakudbygning og omkostninger til “afværgepumpning” af grundvand.