Mand stak af fra politiet
18-årig mand troede, at han havde drukket for meget og stak derfor af fra politiet
En 18-årig mand fra Esbjerg fik fart på, da han i nat kunne se, at en patruljebil fra politiet ønskede at stoppe ham. Den 18-årige mand var nemlig sikker på, at han havde drukket for meget, så han ønskede ikke at blive stoppet af politiet.
Manden nåede at køre omkring 500 meter væk fra politiet, inden han med bilen ramte nogle skilte og ikke kunne komme videre. Derefter fik politiet klokken 01.17 fat på den 18-årige mand.
Overfor politiet forklarede manden, at han ønskede at stikke af fra dem, da han var bange for, at han havde drukket for meget alkohol. Derfor blev hans alkoholpromille testet, og den viste, at han ikke havde drukket over det tilladte.
Episoden fandt sted på Mellemvangs Allé i Esbjerg.
Det oplyser politiet i Esbjerg.