Fortsæt til indhold

Sådan ser den ene røver ud

Politiet har fået et bedre signalement af den ene af de to maskerede mænd, der natten til søndag begik hjemmerøveri i Varde

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Natten til mandag mellem kvart i et og kvart over et blev der begået et hjemmerøveri på Farvervænget i Varde, hvor en 54-årig mand havde besøg af en kammerat fra Outrup. Her kom to maskerede mænd, den ene bevæbnet med en pistol, ind og stjal, imens de truede de to mænd i huset.
Mændene i huset beskrev hjemmerøverne som to mænd, der begge talte dansk, og den ene var cirka 170, den anden mellem 180-190 centimeter høj.
I dag kan politiet fortælle, at et vidne så den høje af de to maskerede mænd, da de forlad huset. Her havde manden ikke maske på, så vidnet kunne se, at have havde lyst, karseklippet hår.
Politiet i Varde oplyser, at de ikke har så meget at gå videre med, så de søger stadigvæk efter flere, der kan hjælpe med at opklare sagen.