Mand spyttede på dørmand
Louise Ritter
En 29-årig mand havde natten til onsdag mere end svært ved at opføre sig ordentligt i centrum af Varde. Omkring kl. 01.00 traf politiet ham på Torvet ud for Big Ben, hvor tingene løb så løbsk for manden, at betjentene ikke så anden udvej end at anholde ham, hvilket han dog modsatte sig voldsomt.
Inden det kom så vidt, havde den 29-årige mand også skabt ballade på Havanna, hvor han tilsyneladende spyttede mindst en dørmand i ryggen.