Fik sten kastet igennem vinduet
En ukendt gerningsmand smadrede køkkenvindue med stenkast
Jonas Wrede Hansen
Det må have været lidt af en overraskelse, som ejerne af et hus på Hans Tausens Vej i Esbjerg fik i går aftes.
Ved 22.30-tiden kastede en ukendt person nemlig en cirka 15 centimeter stor sten ind igennem husets køkkenvindue.
Det fortæller politiet i Esbjerg, som også oplyser, at stenkasteren ikke umiddelbart er blevet set af nogen.