DIAMANTBRYLLUP
Arkiv
På torsdag den 7. juli kan et vellidt Hvidovre-ægtepar, Inge Margrethe og Tonny Juul Pedersen, fejre deres diamantbryllup. Tonny er født og opvokset i Hvidovre, men havde sin ungdom i Rødby, og kom så tilbage og fik læreplads som elektriker. Her mødte han Inge, som er født og opvokset på Kærskifte i Valby, og uddannet i trikotage hos Messen. Ægteparret rejste som nygifte til Australien, hvor de boede og arbejdede i 11 år, og hvor de fik fire piger. Efter hjemkomsten til Hvidovre har de boet på Bredegårds Alle, senere på Hjørnagervej og nu i ældreboligerne på Hvidovrevej 336.