Konkurs i dag?
Hvis ikke BIOS selv erklærer sig konkurs, vil Region Syddanmark begære selskabet konkurs i dag
Det præhospitale udvalg i Region Syddanmark indstiller i morgen, ved det ekstraordinære regionsrådsmøde, at regionen hjemtager opgaven med ambulancekørsel og selv forestår driften.
Det er tvisten om tilbagebetalingen af de 31,5 millioner forkert udbetalte kroner, som er gået i hårknude.
Formanden for udvalget, Thyge Nielsen, Varde, siger:
"BIOS har hverken kunnet tilbagebetale de penge, som vi er enige om at de har modtaget for meget, eller har kunnet komme med en tilbagebetalingsplan, som vi har kunnet bruge til noget."
Region til BIOS: Gå konkurs
Region til BIOS: Gå konkurs
Hen over weekenden er retorikken hos begge parter skærpet.
BIOS var ude med en advarsel til regionen. "Hvis i kræver en hurtig tilbagebetaling, går vi konkurs," lød det fra det hollandske ambulanceselskab.
"Gå konkurs! Hvis I ikke gør det allerede mandag, vil vi begære jer konkurs," lød det fra Regionen, og regionsformand Stephanie Lose var ude med en åben henvendelse til BIOS' medarbejdere. Her understreger hun at medarbejdernes ansættelse og løn er sikret af Lønmodtagernes Garantifond og regionen. Hun opfordrer alle til at fortsætte det gode arbejde. Hun opfordrer samtidig til at alle arbejder sammen i en svær situation.
Vi følger naturligvis sagen.