22 spillere kom i kamp!
- Og jeg er ikke utilfreds selv om vi tabte 2-0, for vi fik ikke færre end 22 mand i spil, faktisk med to forskellige hold i hver halvleg, siger Christian Iversen. - Vi spillede en god afstemt 1. halvleg der endte 0-0, mens Fremad var toneangivende efter pausen. De skal jo også i gang med sæsonpremieren allerede i næste uge, og bør styrkemæssigt være lidt længere fremme end os. Af de nye bemærkede man især at målmanden Kasper Vilfort klarede sig godt og holdet buret rent i 1 halvleg mod sin tidligere holdkammerater i Fremad A. HIF-mandskabet har trænet hårdt den første uge, og det intensiveres nu med kampe i en miniturnering på Tingbjerg i Brønshøj, hvor man møder Frem i aften tirsdag og enten Brønshøj eller Vanløse på lørdag. Derefter afsluttes der i næste uge med en træningsmatch mod HIK. m-