Samsons søn er blevet far
Det var ikke altid lige nemt at være søn af Samson, den store godmodige alfahan af en gorilla, der i mange år var en af superstjernerne hos Givskud Zoo.
Men sidste år søde Samson, og det blev sønnen Kinenzi, der overtog rollen som alfahan. Og dermed også retten til at være ham, der kan få en hyrdetime eller to med hunnerne.
Og det har nu båret frugt. Torsdag den 30. juni kom en ny lille gorilla til verden. Faderen er Kinenzi,. Moderne er Minnie, der i forvejen var mor til fem.
"Sidste sommer overtog den unge hangorilla Kipenzi flokken i Givskud Zoo efter sin far Samson, fortæller biolog Kim Skalborg Simonsen i en pressemeddelelse.
"Det er altid spændende, når en ny han overtager en flok, men nu kan vi i hvert fald se, at Kipenzi er i stand til at få afkom. Dette er nemlig hans første unge.
Som altid klarede Minnie hele fødslen på egen hånd. Og det er altså gået rigtig godt.
"Vi vidste godt, at der var en fødsel på vej, men vi har ikke truffet særlige foranstaltninger af den grund. Vi vil helst, at dyrene klarer den slags selv, og vi var slet ikke nervøse, da Minnie er en meget erfaren mor", forklarer Kim Skalborg Simonsen.
Den lille unge, som er en han, kan allerede nu ses af gæster i Givskud Zoo.
Men man skal kigge godt efter, for han sidder næsten gemt i mor Minnies arme.