Så kan vandet atter drikkes
Nu kan alle forbrugere ved Lihmskov Vandværk igen drikke vandet uden at koge det.
Lihmskov Vandværk har nu fået lavet flere undersøgelser af vandet. De viser, at alle drikkevandskrav igen er overholdt.
De 48 forbrugere har fået flere informationer direkte fra Lihmskov Vandværk.
Der er blevet fundet bakterier i den ene af vandværkets boringer. Boringen er koblet af vandværkets drift indtil videre, og vandværkets rådgiver undersøger problemet nærmere. Nu kører vandværket videre på vandværkets anden boring, og nye vandanalyser viser, at drikkevandet nu igen er rent.
Vejle Kommune har derfor sammen med embedslægen ophævet kogeanbefalingen i Lihmskov.
Det skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse.
For at sikre rent vand til forbrugerene i Lihmskov vil kommunen sammen med Lihmskov Vandværk overvåge vandkvaliteten intenst i den nærmeste fremtid. Overvågningen består af ekstra ugentlige vandanalyser.