Fortsæt til indhold

I morgen bliver det sommer i Esbjerg

Ifølge DMI kan Esbjerg forvente op imod 25 grader i morgen

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Måske er det i morgen, at badetøjet skal findes frem og bøfferne skal købes ind til grillen. I hvert fald forventer DMI, at julis første sommerdag kommer i morgen, og i Esbjerg melder vejrudsigten om op i mod 25 grader i Esbjerg.
”Efter at Syd- og Østeuropa i lang tid har haft sommervarmen liggende, lader det til, at vi - omend kortvarigt - også får del i glæderne. Et højtryk over Skandinavien drejer nemlig vindretningen fra det kølige vestlige hjørne om i syd og sydøst. Og det bringer varmen op til os,” siger vagtchef Henning Gisselø til DMI's hjemmeside.
Op til weekenden falder temperaturen ned til lidt mere beskedne 18 til 23 grader, og igen bliver det ustadigt med indslag af regnbyger, men i morgen skulle det være skyfrit og med varmt vejr i Esbjerg.