Et pusterum for solen?
Atlas Biograferne i Rødovre Centrum byder på hele tre danmarkspremierer i denne uge
“BAD MOMS” har danmarkspremiere på torsdag den 28. juli. Som de fleste moderne mødre tager Amy sig mere af børnene end sig selv. Hendes liv er perfekt: et lykkeligt ægteskab, velbegavede børn, et smukt hjem og 365 gode hårdage om året. Hun bager til skolens kagesalg og er med i samtlige bestyrelser på skolen, alt imens hun holder sin egen karriere hen. Selvfølgelig får hun det hele til at se nemt ud, men under overfladen er Amy ved at nå bristepunktet - stresset, overengageret og fuldstændig udmattet! Dødtræt af det hele slår Amy sig sammen med to andre mødre, som også er kørt træt i forpligtelserne, og nu kræver de drukture, frihed og selvforkælelse. Uheldigvis kommer trekløveret på tværs af den altid korrekte Gwendolyn og hendes evigt dedikerede klike af speltmødre! “JASON BOURNE” har også danmarkspremiere på torsdag den 28. juli. Matt Damon er tilbage som Jason Bourne, som er en af hans mest velkendte roller. Paul Greengrass, som stod bag “The Bourne Supremacy” og “The Bourne Ultimatum”, instruerer det næste kapitel i Universal Pictures’ Bourne-serie. Denne gang bliver CIAs mest dødbringende agent tvunget ud af skyggerne. I “Jason Bourne” møder vi en række nye ansigter, bl.a. Alicia Vikander, Vincent Cassel og Tommy Lee Jones, hvor også Julia Stiles vender tilbage i rollen som Nicky. Frank Marshall producerer sammen med Jeffrey Weiner for Captivate Entertainment, som også Greengrass, Damon, Gregory Goodman og Ben Smith er med til at producere. “Jason Bourne” er baseret på karakterer skabt af Robert Ludlum, og filmens manuskript er skrevet af Greengrass og Christopher Rouse. “EVERYBODY WANTS SOME” har danmarkspremiere på torsdag den 28. juli. Texas, 1980. Baseball og college! Jakes forventninger er tårnhøje, da han ankommer til huset, hvor han skal bo sammen med sit baseballhold. Reglerne i huset er enkle, forklarer træneren: Nul alkohol i boligen og ingen piger på øverste etage. Men der er evigheder til det seriøse studieliv begynder, så nu handler det om at feste igennem. Regler er til for at blive brudt og målet er drikke, knalde og ryge så meget som muligt inden semestret begynder. Musikken og tempoet er højt, men midt i dette kaos af bordtenniskampe, træning, practical jokes og mandehørm rystes holdet sammen for samlet at gå fremtiden i møde. Richard Linklater, der gav os den Oscarbelønnede “Boyhood” og “Before Sunrise/Sunset/Midnight-trilogien”, er tilbage med en ren overskudskomedie med masser af grin og al den 80’er nostalgi, man overhovedet kan drømme om.