ROS OG RIS TIL VANDKUNSTEN

Schønnemanns rådhus

- Men der er et par svage punkter i Vandkunstens projekt som fagdommer Flemming Frost flere gange har peget på, både mundtligt og skriftligt. Det virker som om Vandkunsten ikke har hørt eller læst det, siger den kendte arkitekt Ole Pihl, Aalborg Universitet, der er tidligere Hvidovreborger. - Jeg mener fagdommeren advarede jo mod at spolere udsigten til rådhusfacaden ved for tæt nybyggeri foran byens karakteristiske 50’er-modernistiske rådhus fra 1955. Bygningen er tegnet af de lokale arkitekter Schønnemann og Brandi. Ole Pihl citerer fagdommer Flemming Frost: “Hvidovre har et ganske flot rådhus fra en bestemt periode og man skal passe på at man ikke udvisker den modernistiske historie som faktisk også er Hvidovres. Det jeg kunne være lidt nervøs for er det stræde der ligger mellem rådhuset og de nye bygninger. Det kan godt være de giver liv til underetagerne men vi ved at rådhuset ikke giver liv til underetagerne, det bliver en lidt skeløjet situation, hvor der kan være meget liv på den ene side og meget lidt på den anden side” (se evt. videoen på Hvidovre Bymidtes Facebook side).

Mørkestræde

- I folkemunde kaldes dette stræde allerede for “Mørkestræde” på grund af at det ligger i slagskyggen af rådhusets høje betonfacede. Der bliver aldrig italiensk hygge og caféliv her. Investorerne vil ikke tro på ideen, understreger Ole Pihl. - Strædet er stadig uforløst og stadig “skeløjet” som Flemming Frost siger. Her burde Vandkunsten arbejde videre med deres projekt, det må kunne lade sig gøre at give slip på denne dødfødte idé, når de har løst Risbjerggård-siden så fint og detaljeret. Ole Pihl peger også på andre problemområder og opmærksomhedspunkter fra Flemming Frosts oplæg på borgermødet: Det er “ekstremt fornuftigt” at skabe plads i solsiden af den nye rådhusplads foran Risbjerggård. Hvorfor skal Hvidovrevej kun have et lille “swung” i stedet for en større bue som dæmper trafikken? - Helt uforståeligt at Vandkunsten holder fast i at opdele byrummet mellem rådhuset og Risbjerggård med en midterrabat der forstærker Hvidovrevejs karakter af en transportkorridor hen over rådhuspladsen. Det samme gør illusionen om at Hvidovrevej kan udvikle sig efter model af Lyngby Hovedgade gennem tæt byggeri mod Hvidovrevej i selve rådhusområdet. Det hænger ikke sammen. Hovedideen har vel hele tiden været at der skulle skabes plads til byrum og folkeliv på tværs af Hvidovrevej for at samle bymidten, siger Ole Pihl. Nogle af de samme betænkeligheder var fagdommer Flemming Frost inde på ved borgermødet om bymidten.

For uambitiøst

Måske burde Vandkunsten også droppe alle deres kasser og containere der domminerer den nye bebyggelse omkring rådhuset. Den oplagte ide om et spektakulært boligbyggeri vest og nord for rådhuset er slet ikke forstået. Det foreslåede fra Vandkunsten hænger hverken sammen funktionelt eller økonomisk. Og kommunalbestyrelsens ønske om et vartegn i form af et tårn med udsigtspunkt - muligvis et boligtårn som giver indtægter - er heller ikke bearbejdet på nogen måde. Der er gået lidt for meget kasseløsning i projektet omkring rådhuset og vest for Hvidovrevej. Der er rigtig mange gode løsninger i Vandkunstens projekt, men husk nu hvad fagdommer Flemming Frost sagde og giv den lige en tur mere i skitseprocessen. Det foreliggende er ikke egnet som beslutningsgrundlag på byrådsmødet i august.