To butikstyve på spil i Føtex
Jonas Erboe
I går formiddag var der to butikstyve på spil i Føtex på Nørregade i Vejle.
Klokken 11.40 blev politiet kaldt til Føtex, hvor to kvinder havde forsøgt at slippe afsted med varer, de ikke havde betalt for. De to kvinder er begge fra lokalområdet og henholdsvis 25 og 31 år.
Den 25-årige forsøgte at komme derfra med hårfarve, mens den 31-årige forsøgte at stjæle BH, tørklæde og tøjklemmer til en samlet værdi af 240 kroner.
De to kvinder blev kort efter sigtet og løsladt igen.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.