Fortsæt til indhold

Eftersøgt formodet voldsmand er nu varetægtsfængslet

Arkiv
Arkiv

Den 20-årige Omar A. Qundus, som Midt- og Vestsjællands Politi offentligt efterlyste tirsdag eftermiddag, meldte sig selv onsdag formiddag hos politiet i Køge, hvor han mødte op sammen med sin advokat.
Omar A. Qundus blev straks efter anholdelsen sigtet og afhørt til flere sager om grov vold og afpresning af unge for selv at opnå en økonomisk gevinst.
Den anholdte blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med anmodning om dørlukning fra anklagemyndighedens side. Grundlovsforhøret, der blev afholdt for lukkede døre, resulterede i en varetægtsfængsling af Omar A. Qundus frem til torsdag den 4. august.
Der er efter politiets opfattelse flere mistænkte på fri fod i sagskomplekset, og politiet arbejder nu videre med opklaring af sagerne og leder fortsat efter øvrige mistænkte, hvis identitet er politiet bekendt.