Tyve løb med designermøbler
Peter Friis Autzen
En eller flere tyve fik et udbytte bestående af designermøbler og musikudstyr i forbindelse med et indbrud på Snaremosevej i Fredericia. Det oplyser Fredericias lokalpoliti.
En rude blev knust, hvorefter tyven eller tyvene kom ind i lokalerne, der tilhørte en virksomhed. Herefter forsvandt et ikke-defineret antal designermøbler samt udstyr til stereoanlæg, fortæller politiassistent Jeppe Thanum.
Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem fredag i sidste uge og mandag.