SundhedsCentret har åbent hus
Arkiv
I morgen, fredag, har SundhedsCentret på Hvidovrevej 278 åben hus fra kl. 9-12.
Hos SundhedsCentret kan man få hjælp og oplysninger om en lang række områder, der alle kan hjælpe en til et sundere liv.
SundhedsCentret tilbyder blandt andet diabetesskole, der er en patientskole, der kan hjælpe borgere med et sundt og aktiv liv som diabetiker. Ligeledes er der mulighed for at få hjælp til en forbedret ernæring, hvis man er småtspisende. Også kræftdiagnoser bliver der sat fokus på i SundhedsCentret, hvor kommunens kræftkoordinator kan hjælpe kræftramte borgere med at komme videre efter et kræftforløb.
Viften af tilbud henvender sig til forskellige aldersgrupper i forskellige livssituationer.