Fortsæt til indhold

Bliv cirkusartist i sommerferien

Cirkusmuseet giver dig nu chancen for at udleve din indre cirkusartist i ferien

Arkiv
Arkiv

- Alle kan være med til cirkus uanset alder og fysisk formåen. Cirkus handler om at have det sjovt, udfordre sig selv og finde sine egne veje, Vi oplever at børnene selvfølgelig kaster sig over rekvisitterne med stor iver, men hurtigt fanger det også de voksne, der får mod på at teste evnerne. Det fortæller Cirkusmuseets artist Line Vittrup og fortsætter: - Til Cirkusleg stiller vi alt til rådighed, men lader gæstens egen lyst og nysgerrighed styre, hvad vedkommende ønsker at arbejde med. Naturligvis står jeg klar til at hjælpe, så basisteknikkerne kan blive lært. Museet giver dig også mulighed for at nyde museets udstilling, hvor familien oveni købet kan quizze eller tage på skattejagt. Museets udstilling har åbent fra søndag til torsdag kl. 10-15, mens du kan komme til Cirkusleg søndag til torsdag fra kl. 11-12.30 i hele juli samt hver søndag resten af året. Se mere på cirkusmuseet.dk.

Cirkusleg handler også om at udfordre sig selv.