Fremtidssikret 60 år gammelt kvalitetsbyggeri

Som en del af beslutningsgrundlaget havde kommunalpolitikerne fået udleveret en rapport, udarbejdet af Anders Jørgensen Arkitekter A/S. Rapporten omhandler en undersøgelse af bygningernes fysik, arkitektur og historie samt en økonomisk overslagsvurdering af de forskellige løsningsmuligheder.

Fremtidssyn

Hvidovre Avis har plukket lidt i rapporten - i den del, der handler om rådhusets arkitektur og historie: - Fortællingen om rådhuset i sin historiske samtid er lige så væsentlig, som bygningernes arkitektur. Her beskrives de ældre bygninger, der under kongeligt besøg blev indviet i 1955. Bygningsværket er opført som en konsekvens af den voksende udflytning fra Københavns centrum og tilblivelsen af de hastigt ekspanderende forstæder, der oprindeligt var mindre landsbysamfund. Det administrative behov voksede i takt med antallet af beboere. Tiden bærer præg af en meget stor og meget synlig fælles samfundsvilje til at gøre tilværelsen bedre for de mange. Hvidovres Rådhus er opført som en konsekvens heraf og med et fremtidssyn, der indeholder ønsket om at servicere endnu flere. Det er krævende at skabe politisk enighed om de store ting. Man har virkeligt ville noget med Hvidovre dengang og når man studerer bygningen, vil man mene at man lykkedes.

Gennemarbejdede detaljer

Arkitekturen er tidstypisk for datidens modernisme og den funktionelle tradition. Bygningen skal ikke nødvendigvis ikoniseres, men der er bestemt tale om god arkitektur, som har været på forkant med de nyeste trends i byggeindustrien og med et meget højt designniveau i indretningen. I Hvidovre Rådhus har arkitekten Helge Schønnemann udvendigt udtrykt sig i røde teglstensflader og naturstenbeklædte betonkonstruktioner. Hertil har der været mindre blåfarvede indslag på rækværk og dæklader. Bygningens oprindelige ydre er i hovedparten intakt, men dog voldsomt ændret i mødet mellem bygning B og C og hovedindgangspartiet, hvor der er opført et nyere borgerservicecenter. Ved nærmere studier af bygningen fremgår det, at bygningsværket oprindeligt havde en utrolig høj gennemarbejdning af alle detaljer. Både synlige og ikke synlige. Konstruktive og æstetiske. Trods den manglende isoleringsgrad, set med nutidens øjne, har arkitekt og ingeniør foregrebet en stor del af isoleringsrelevante problematikker. Der er i meget stor udstrækning arbejdet med at isolere flader og at eliminere kuldebroer. Dette er forsøgt løst med omfattende brug af lecabeklædninger i forskellige tykkelser på facadernes indersider og på tagflader udvendigt.

Lys og luft

Der blev ved Rådhusets indvielse udgivet en lille publikation, hvor huset beskrives i ord og fotos. Heraf fornemmer man, at der har været tale om en hel særlig gennemarbejdning af husets interiører, hvor vægtningen i stor udstrækning har været hensynet til husets arbejdende personale og kommunens borgere, der skulle serviceres. Socialfløjen, den lave, der i dag kendes om bygning D, har i den centrale fordelingsgang haft varierede farvesætninger og gode siddemøbler med fin belysning fra ovenlyskupler og lampetter samt et lofthængt ur til at udmåle ventetiden. De tilstødende lokaler har været enkeltmandskontorer for at stimulere den personlige samtale. Skatteindbetalingsafdelingen, der lå i bygnings C, stueetagen, har været et stort åbent kontor med blanke mørke polerede søjler og specialtegnede skranker og arbejdsborde. Hele indretningen har på elegant vis taget udgangspunkt i et ønske om at servicere borgerne så hurtigt og betjeningsvenligt som muligt med særlige opstillinger, der tog hensyn til selv de travleste dage. På tagetagen af bygning C lå en flot moderne, lys og velindrettet kantine med direkte udgang til terrasse. Her kunne personalet nyde deres frokost og samtidig kigge ud over hele det fællesskab, som de sammen arbejdede for at optimere. Lys, luft, sammenhæng, funktionalitet og forståelse i smagfulde omgivelser. Alle lokaler har været forsynet med lyddæmpende speciallofter med indbygget varmesystem og naturligvis demonterbare flader for servicering af installationer. Der er desværre ingen eller kun få vidnesbyrd om interiørerne i de servicerende afdelinger. Kun ved hovedtrappen i bygning C fornemmes detailbearbejdningen. Bag alle tilføjelser og nyere plastikmaling findes stadig det elegante svung og elevatorskakternes kokette stillen sig på skrå omkring resterne af ovale lydlofter. Man efterlades samlet med et indtryk af en kommune, der dengang både har ønsket og evnet at tilbyde sine medarbejder og borgere en serviceinstitution på et meget højt teknisk, funktionelt og æstetisk niveau.

Høj kvalitet

Det er tydeligt at Hvidovre Kommune dengang var helt på forkant med samtidens arkitektur og design i rådhusbyggeriet. Denne holdning og vilje til den høje kvalitet ses også i andre af kommunens større bebyggelser fra samme tidsperiode. F.eks. den nærliggende Bredalsparken. På den repræsentative side lod rådhuset heller intet stå tilbage. Byrådssalen og de tilhørende faciliteter er særdeles velproportionerede, gennemarbejdede og smagfuldt udsmykkede. Disse områder står stort set intakte og forener os direkte med det oprindelige byggeris bedste intentioner. Kæmpemaleriet af Carlo Rossberg på bagvæggen i byrådssalen beskriver på fineste vis kommunens tilblivelse fra en romantisk fortid til en modernistisk og rationel nutid. Et kærligt hensyn til både individets og samfundets værdier fremstilles i en kompleks men smuk forening af lys og ånd. Dette storslåede samfundssind synes at være selve afsættet for opførelsen af Hvidovre Rådhus. Arkitekturen og bygningen er symbolet herpå. Således er arkitektur og historie væsentlige og inspirerende for de mennesker, der bruger bygningerne og man bør benytte sig af denne viden om identitet, når man laver væsentlige ændringer i bygningers arkitektur.

Kalksten fra Gotland

Naturstensbeklædningen på lodrette og vandrette betonkonstruktioner er udført med ca. 28 mm Klintehagen stenplader. Klintehagen en kalksten fra Gotland i Sverige og materialet er teknisk set et godt valg til formålet som bygningsbeklædning. Stenene i sig selv er generelt i god stand, selv efter 60 år i vejr og vind. Til gengæld er der kan der observeres løse og revnede stenplader flere steder på bygningerne. Problemet skyldes ikke stenene i sig selv men vedhæftningen og fugningen. Det er sandsynligt at langsom indtrængen af vand, gennem fugerne, har givet anledning til udvidelser i vedhæftningsmørtelen ved primært frost. Langsomt gennem årene har de utætte områder løsnet sig mere og mere for til sidst at revne eller slippe helt. Det vurderes at naturstensbeklædningen trods angrebne områder i hovedtræk stadig har levedygtigt potentiale. Det skal forstås sådan at stenpladerne generelt vurderes at have vedhæftning, men at alle fuger meget snart skal eftergås og udbedres for at modvirke kommende problemer med et større antal løse plader.

Stiftmosaik

Brystningspaneler og enkelte sidepartier er beklædt med en italiensk stiftmosaik. Farven er formentlig oprindelig tænkt som en svagt gråblå nuance, der skulle være bindeled mellem den grå stenbeklædning og de blå nuancer i gelændre og dækplader ved vinduer. Beklædningen gør ikke meget væsen af sig og man skal faktisk helt tæt på for at se hvad materialet egentlig er. Designmæssigt udgør disse partier et lidt svagere led i facadernes fremtoning, da materialet bliver lige lovlig diskret. Man savner lidt klarhed og karakter. Teknisk har materialet stået sin prøve de fleste steder. Der ses dog afskalninger på brystningspartier i bygning C ved taget over den nye borgerservicebygning og der ses udskiftede områder på flere brystningspartier på bygning B´s vestside. Afskalningerne skyldes igen et misforhold i vedhæftningen uden at årsagen direkte helt kan påvises. Dog gættes der på en opfugtning af den bagplade som mosaikken er hæftet på. Opfugtningen kan skyldes utætte fuger i overgangen til stenpladerne.

Vinduerne

Det oprindelige Victoriavindue med franske termoruder sidder der stadig i langt de fleste tilfælde. En stor del af dem har endda stadig de oprindelige termoruder dateret 1952. Termoruderne fik først deres store indtog på den danske scene fra 1960’erne. Kun langsomt begyndte teknikken at slå igennem i halvtredserne. Det betyder, at Hvidovre Rådhus virkelig har været på forkant på dette område. Kældrene er dog med enkeltlagsglas i vinduerne. Vinduet er trods sit fremsyn imidlertid meget langt fra nutidens standarder. Isolansen i ruderne er ringere og tætheden er meget ringere end nutidige konstruktioner. Vinduerne er desuden tunge og svære at betjene. Det anbefales at vinduerne udskiftes helt. De eksisterende vinduesfelter er temmelig store og fremtidige vinduer vil formentlig blive konstrueret og opdelt på en anden måde. Dette vil påvirke facadernes udtryk... Således den spændende rapport. Til det sidste skal det pointeres, at kommunalbestyrelsen har understreget, at man ønsker den samme størelse vinduer - uden opdeling af ruderne i mindre enheder.