Fortsæt til indhold

Vejle-likør kan nu købes i flere butikker

Arkiv
Jonas Erboe

Virksomheden Coop har kåret årets lokale vare 2016. Og vinderen blev en helt speciel jordbærlikør fra Vejle-egnen, der nu kan købes i 21 butikker landet over.
I en landsdækkende konkurrence med 125 andre lokale varer vandt jordbærlikøren fra Fary Lochan Destilleri i Farre ved Give. I begrundelsen for dommerne lød det blandt andet, at produktet er en gentænkning af en dansk tradition for likør med lokale bær.
”Årets Lokale Varer 2016 har vist, at kvaliteten og udbuddet vokser, og vi får nogle anderledes kvalitetsvarer, som vil give kunderne nye og bedre smagsoplevelser,” udtaler chef for Lokale Varer i Coop Christian Christensen i en pressemeddelelse.
Præmien for den sejrende jordbærlikør fra Farre er 50.000 kroner og altså, at likøren nu kan købes i udvalgte butikker landet over efter først-til-mølle-princippet. Blandet andet SuperBrugsen i Give forhandler årets lokale vare 2016. Det samme gør SuperBrugsen Jelling, DagliBrugsen Glud Nørby i Juelsminde og COOP Daglibr Rask Mølle i Rask Mølle.
Derudover kan den købes i en lang række butikker i resten af landet.