Fortsæt til indhold

Stor alarm var en "and"

Der var melding om en drukneulykke og brand på en båd - men så slemt gik det ikke

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Tirsdag eftermiddag var der massiv udrykning til Aarøsund. Både redningskøretøjer og en redningshelikopter blev sendt afted. Det forlød nemlig først, at der var tale om en drukneulykke og brand ombord på en båd. Det hele blev dog noget afdramatiseret da helikopteren nåede frem.
Med det store overblik kunne helikopterpiloterne se, at der hverken var druknede eller ild på en båd. Men derimod blev der afbrændt på landjorden. Dermed kunne alarmen afblæses.