To villaer gennemrodet
Arkiv
En villa på Slåenhegnet i Sønderborg har haft ubudne gæster omkring midnat natten til onsdag. Ind er man kommet ved at bryde et vindue op. Huset er gennemrodet, og en del smykker og ure er stjålet. Bl.a. et dameur af mærket Skagen samt et herreur af mærket Patek Phillippe.
Også en villa i Dyrehaven i Sundsmark er blevet gennemrodet af tyve, som er kommet ind ved at knuse et soveværelsevindue. Her har man endnu ikke et overblik over, hvad der måtte være stjålet.