Indbrudstyv ryddede skuret
En borger i Hedensted fik i weekenden stjålet blandt andet værktøj
Jannik Schiermer Poulsen
I tidsrummet mellem klokken 12 lørdag og klokken 9 søndag havde en eller flere tyve travlt med at rydde et skur i en have på Kærvej i Hedensted.
Hængelåsen til skuret var blevet klippet over, og tyvene slap væk med en Husqvarna buskrydder, en Megatronic svejser, en plæneklipper og fire originale 16'' Suzuki-fælge med dæk.