Fortsæt til indhold

Kvinde fundet død i kælderskakt

En 32-årig kvinde er fundet død ved vandrehjem i Sønderborg. Politiet formoder, at der er tale om en ulykke

Arkiv
Mikkel Hansen

En kvinde blev søndag formiddag fundet død på vandrehjemmet Danhostel Sønderborg City.
Der er tale om en 32-årig kvinde, der blev fundet død i en udvendig kælderskakt af personalet på vandrehjemmet. Kvindens pårørende er underrettet.
Politiet formoder, at der er tale om en ulykke, og at kvinden er død efter et fald.
"Alt peger på, at der er tale om en ulykke. Hun er fundet for foden af en udvendig kældertrappe," siger Svend Erik Lassen fra Sønderborg Politi til EB.dk.
Der er tilsyneladende ingen vidner, og derfor kan politiet ikke definitivt udelukke, at der er tale om en forbrydelse.
!Der bliver afholdt et ligsyn, og så skal hun formentlig obduceres. Men alt tyder som sagt på, at der er tale om en ulykke," siger Svend Erik Lassen til EB.dk.