Fortsæt til indhold

Narkokørsel med stjålne genstande

En 27-årig mand blev sigtet for flere overtrædelser

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Det var ikke få lovovertrædelser, som en 27-årig mand i nat blev taget for, da han kom kørende på sin knallert ned ad Strandbygade i Esbjerg.
Politiet stoppede manden og foretog en prøve på manden med narkometret. Det viste, at manden kørte med euforiserende stoffer i blodet, hvilket han selvfølgelig blev sigtet for. Efterfølgende opdagede politiet, at manden også var i besiddelse af koster fra et indbrud.
På knallerten havde han nemlig en gasflaske, en presenning og en gummislange, som var blevet stjålet tidligere fra en byggeplads på Tordenskjoldsgade.
Det oplyser politiet i Esbjerg.