Hundelufter opdagede indbrud hos naboen
Der har natten til søndag været indbrud i en villa på Gærdet i Esbjerg
Jonas Wrede Hansen
En opmærksom hundelufter opdagede noget mistænkeligt, da han klokken 02.53 natten til søndag gik på Gærdet i Esbjerg. Hos naboen stod et vindue åbent.
Det viste sig, at vinduet var blevet brudt op af indbrudstyve, som havde stjålet smykker fra huset.
Gerningsmændene var væk, da hundelufteren opdagede indbruddet, så der er ikke noget signalement af dem.
Det oplyser politiet i Esbjerg.