Færdselsuheld på motorvejen
Arkiv
Onsdag morgen klokken 5.28 stod trafikken kortvarigt stille i et af de nordgående spor på motorvejen ved Stubberup, da en af vognbanerne blev spærret.
Her var der sket et færdselsuheld, da en 24-årig mandlig bilist fra Horsens ville foretage en overhaling men af ukendte årsager mistede herredømmet og påkørte en lastbil med en 44-årig tysk chauffør.
Der var ingen personskade i forbindelse med færdselsuheldet, oplyser Sydøstjyllands Politi.
-ksa