Fortsæt til indhold

Håndboldherrerne gør klar til start

Arkiv
Arkiv

En ny sæson venter forude og SønderjyskE’s håndboldherrer er for alvor trukket i træningstøjet. De skal være vilde i forsvaret, det er hvad Morten Henriksen vil se, når kampstarten lyder og publikum kan godt gøre sig klar til at se rigtig sønderjysk fighterånd.
Dryppende sved og sitrende ben - det er, hvad man får øje på, når man betragter Sønderjyskes herrer håndboldhold under deres første træning.
Træner Morten Henriksen er klar fra starten. Fløjten lyder, hvorefter spillerne liner sig op til sæsonens første løbetest. Den såkaldte Yoyo-test afholdes efter en længere sommer pauser og fortæller noget om spillernes kondital.
Men formen er ikke det eneste der fokus på. ”Vi skal i gang med bolden. De skal igen vende sig til boldbesiddelsen og det at gøre brug af hinanden, når der spilles mod to mål,” fortæller Morten Henriksen. Og helt sommerfri har spillerne ikke haft. I løbet af deres ’håndboldfrie’ ferie har det været obligatorisk at skulle gennemgå 17 træningspas. ”Det kan jeg også se, når jeg kigger på de testresultaterne fra yoyo-testen. De har gjort noget ved det. Det er dejligt at se,” slutter den storsmilende træner af.

Nye ansigter

I spillertruppen dukker en håndfuld nye ansigter op. Vi skal i år byde velkommen til Alexander Hansen (højre back), der tidligere har spillet for Ajax København, TMS Ringsted, Thorsten Fries (målvogter), tidligere spillet for hf Sønderborg/SønderjyskE, KIF Kolding, Vejle Håndbold, Ricoh HK (Sverige), Adam Nyfjäll (stregspiller), tidligere spillet for Viking Stavanger HK, Falk Horten, Haslum HK (Norge). Hver i sær kommer de med erfaring og er nye, stærke hænder til at løfte den opgave, som den kommende sæson vil byde på.