43-årig fundet i god behold
Arkiv
?Søndag formiddag klokken 9.35 blev politiet kontaktet af pårørende til en 43-årig mand fra Lille Skensved, som tidligere på morgenen havde forladt bopælen i nedtrykt sindstilstand. Familien havde forgæves ledt efter manden og ønskede nu assistance fra politiet, idet man frygtede, at den savnede ville gøre skade på sig selv.
Politiet kørte i området med patruljer, som ledte forgæves efter manden. En helikopter blev rekvireret som assistance til eftersøgningen, og omkring klokken 12.25 blev manden fundet i god behold ved et skovområde af personale fra helikopteren og en tilkaldt hundepatrulje.
Den savnede blev herefter genforenet med familien efter et check på skadestuen.