Fortsæt til indhold

Svensk trio styrker Ishockey Fighters

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

- Oliver Persson er en yderst spilintelligent tovejscenter, der de seneste fire år har spillet i Malmø Redhawks’ juniorafdeling, hvor han har haft en toneangivende rolle, udtaler træner Peter Enehag. - Forwarden Vincent Boukov er sidste års junior og ligeledes fostret i Malmø, men spillede sidste sæson for Troja/Ljungby, hvor han leverede 31 point i 23 kampe for deres Junior 20-hold. Han havde tilbud om at blive en del af Troja/Ljungsbys 1. divisionshold, men valget faldt på Hvidovre. Marcus Nilsson er back og ligeledes et produkt af Malmøs talentarbejde, men har spillet et par sæsoner som senior hos Lund Giants i 2. division. En skøjtestærk og pasningssikker spiller, der med sin ærgerrighed har dét, der skal til for at passe ind som Hvidovre-spiller... Med de tre svenske forstærkninger i folden, er Fighters-truppen ved at tage afgørende form. Der mangler kun få brikker, før puslespillet frem mod den kommende sæson er endeligt lagt. Hvornår de præcis falder på plads, er usikkert. Hvad der dog er helt sikkert, er, at truppen træner for fuld musik. Første officielle kamp bliver mod Kim Staal og Herlev Eagles i pokalturneringen i Allan Villadsen Ishockey Arena, hvor Hvidovre-holdet har revanche til gode.