Kvinder beluret på campingplads
Flere har i weekenden følt sig beluret på en campingplads på Fanø
Jonas Wrede Hansen
Fra lørdag klokken 16 til søndag klokken 19 har flere kvinder på campingpladsen ved Kirkevejen på Fanø følt sig beluret af en ukendt mand, imens de har opholdt sig i et baderum.
Det oplyser politiet i Esbjerg.
Kvinderne beskriver manden som 186 til 190 centimeter høj, almindelig af bygning, 17 til 19 år, kort sort hår, og så var han iført sorte shorts samt en blå T-shirt med påskriften "HSV". Ifølge kvinderne talte manden også tysk.