Fortsæt til indhold

Banedanmark giver grønt lys

S-togstrafikken genåbnes på strækningen mellem Hundige og Åmarken fra fredag morgen

Arkiv
Arkiv

Banedanmark har siden natten til torsdag gennemført afsluttende testkørsler på strækningen mellem Hundige og Åmarken for at sikre, at der igen kan køre S-tog på strækningen. Testkørslerne viser, at strækningen kan genåbnes for togtrafik.
Det betyder, at S-togene mellem Hundige og Åmarken vil køre efter normal køreplan fra fredag morgen.
”Der har i løbet af natten været kørt flere testkørsler på strækningen mellem Hundige og Åmarken. Der er konstateret enkelte mindre fejl, som vi løbende har udbedret. Vi udfører, de sidste afsluttende testkørsler på strækningen i løbet af torsdagen for at være helt sikre på, at der kan køre S-tog på strækningen,? siger Tom Møller Rasmussen, projektchef i Banedanmark.
”Hvis der mod forventning skulle være mindre fejl under de sidste afsluttende testkørsler i løbet af torsdagen, vil disse kunne udbedres inden i morgen. Jeg vil gerne beklage de ekstra gener, det har haft for passagererne og naboerne.”
Fra Køge vil man stadig skulle med togbusser - men fra fredag altså på en kortere strækning. Hele Banedanmarks arbejde på strækningen mellem Køge og København ventes overstået tæt på udgangen af august.