Fortsæt til indhold

Betjente var nogle 'små ludere'

Arkiv
Rune Weitling

En 18-årig mand fra København er blevet sigtet efter ordensbekendtgørelsen, efter at han kl. 01.00 natten til fredag skabte sig på Hvidbjerg Strand Camping.
Optrinnet begyndte, da pladsens vagt så den 18-årige tage en cykel og derfor spurgte til, om det var hans. Herefter blev den unge mand sur, så det endte med, at vagten tilkaldte politiet.
Ved deres ankomst var københavneren stadig ophidset, og derfor tog han sit helt store ordforråd i brug og kaldte betjentene for 'små ludere'. Det kostede en sigtelse.