Fortsæt til indhold

Kænguruer på fri fod i Vorbasse

Arkiv
Af Jacob Hove

Tre kænguruer forsvandt natten mellem mandag og tirsdag fra Vorbasse, hvor ukendte gerningsmænd klippede et hegn op, så to voksne og en unge kunne slippe ud.
Det skriver Billund Ugeavis.
Onsdag morgen blev en af kænguruerne fanget:
"Jeg tror, det er den store hun-kænguru, der er fanget, men jeg skal have fundet noget at lukke hullet i hegnet med, så jeg kan få den hjem og tjekke efter. Det er jo ikke bare sådan lige at gøre," siger kænguruernes ejer Regner Egsgaard.
Han ved ikke, om hun-kænguruen har sin unge i pungen.
"Hvis den bliver træt, kan den sagtens finde på at smide ungen fra sig. Så må den klare sig selv, og kan ende med at dø," siger han.
Hvis du ser en kænguru så kontakt politiet på telefon 114.