Fortsæt til indhold

Indbrudstyve stjal personbil fra Arla Foods

Gerningsmænd brød omklædningsskabe op hos Arla Foods og stjal bilnøgle samt personbil

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Arla Foods i Esbjerg har haft indbrud i weekenden. Fra lørdag klokken 18.30 til søndag klokken 7.30 har der været ukendte gerningsmænd inde i bygningen på Kvaglundvej i Esbjerg Ø.
Her har de brudt 10 til 15 omklædningsskabe op, hvorfra de fandt en bilnøgle til en sølvgrå BMW 320i, som stod parkeret foran bygningen. Den kørte indbrudstyvene væk i.
Bilen har en mørkegrå kofanger samt registreringsnummeret: AB59402.
Det fortæller politiet i Esbjerg, som meget gerne vil høre fra personer, der kan give oplysning er i sagen. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.