Opmærksom nabo blev slået med pind
?Mandag eftermiddag fik politiet via alarm 112 melding om muligt indbrud i øjeblikket, idet en opmærksom nabo havde set en fremmed mand gå rundt i naboens have. Politiet kørte hastigt til stedet med flere patruljer og traf en tilbageholdt, 38-årig mand fra Køge.
Den opmærksomme nabo havde inden politiets ankomst henvendt sig til den 38-årige, der så med en ca. 50 cm lang pind havde slået den opmærksomme nabo i ansigtet, så han fik ødelagt sine briller samt pådrog sig mindre skader som følge af slaget.
Den 38-årige blev anholdt og kun sigtet for vold, da der ikke var tegn på forsøg på indbrud på adresse, hvor han havde opholdt sig i haven. Den 38-årige blev løsladt efter endt sagsbehandling og havde begrundet sit ophold i den fremmede have med, at han gerne ville slappe af på stedet, da han kun havde en altan på sin egen bopæl...