Fortsæt til indhold

21-årig skudt efter forsøg på røveri

Arkiv
Arkiv

Den 21-årige mand, der natten til torsdag blev skudt i Frydenhøjparken, var angiveligt offer for et røveriforsøg.
Sådan lyder meldingen fra Københavns Vestegns Politi og den 21-årige, der i første omgang ikke ville udtale sig om episoden.
Den 21-årige gik i Frydenhøjparken, da han blev passet op af to mænd.
- På stien på vej hjem møder han to mænd. Det, han oplever, er, at han skal røves. Der opstår et skænderi, og den ene mand hiver en pistol frem og skyder ham i brystet, siger efterforskningslederen Hans Christian Tonnesen til Ekstra Bladet.
Skuddet ramte den 21-årige i lungen og ikke i skulderen, som den første melding lød.
Politiet vil fortsat gerne i kontakt med vidner til episoden.