Slange gemte sig under kummen
Arkiv
En koldingensisk kvinde fik i går et ubehageligt chok, da hun fandt en en-meter lang slange på sit badeværelsesgulv. Kvinden, der ikke anede hvilken type, slangen var, eller hvor den kom fra, gjorde det eneste fornuftige; hun lukkede døren og ringede til politiet.
"Vi sendte en ekspert ud til kvinden, men da vi ankom, var der først ingen spor af slangen. Det viste sig dog, at slangen havde snoet sig rundt om undersiden af kanten af toiletkummen, hvor den åbenbart havde kunne gemme sig," fortæller Verner Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Der var heldigvis tale om en ufarlig kornsnog, som blev fjernet fra stedet. Man ved dog endnu ikke, hvordan det var lykkedes slangen at komme ind på kvindens badeværelse.