55-årig mand mistede bevidstheden og endte på taget
Jacob Hove
En 55-årig mand fra Vejle mistede tilsyneladende bevidstheden, mens han kørte bil omkring kl. 08.51 mandag.
Episoden skete i Skovgade, hvor manden kortvarigt kørte i den forkerte færdselsretning, inden han påkørte et vejskilt, en elboks og til sidst en stensætning, der fik bilen til at rulle rundt på taget.
Da politiet kom frem, havde forbipasserende fået manden ud af bilen. Han fejlede tilsyneladende ikke noget, og var ikke påvirket af alkohol.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.