Ikke så slemt som frygtet
Avedøre har mistet fem spillere fra forårets hold mens to er vendt tilbage
- Det blev ikke så slemt som frygtet, men heller ikke så få ændringer, som håbet på. Trænerteamet Uno Apold og Thomas Laurenborg er startet træningen, selv om nogle spillere stadig er på ferie. Vi har haft kontakten til de ferierende og har nu et overblik over situationen, oplyser sportschef Per Myhrmann. - Casper Lauridsen havde allerede i vinter sagt, at han stoppede sommer 2016. Desuden er der kommet besked fra Emil Vatani (Skovshoved), Mikkel Gunthel Bang (Rishøj) og Meck Nørgaard (måske FC Roskilde) om, at de ikke længere er en del af Avedøre. Og den 18. juli kom så udmeldingen fra Christian Larsen, som til vinter skal ud at rejse i længere tid... - Det er altså fem mand, der alle var i med i forårets sidste kamp, de fire af dem i startopstillingen. Desuden har Tobias Nannestad besluttet ikke at genoptage træningen i Avedøre. Han stoppede som bekendt i april med et springerknæ... På positivsiden har vi fået to spillere tilbage, begge fra Avarta. Mohamed Mojab og Sih Ahmet Keyiran har begge været væk i foråret, men har besluttet at spille i Avedøre igen. Mohamed Mojab har spillet 23 kampe for Avedøre og var i en periode fast på holdet i 2. division...