De frivillige mødes i Strandmarkskirken
Arkiv
Også håndarbejdskredsen er klar til at gå i gang igen efter sommerpausen. Fra fredag den 5. august mødes man hver fredag kl. 10.00 og laver forskelligt håndarbejde som senere sættes til salg på kirkens traditionsrige basar til november. Udover nørklerier med strikkepinde og hæklenåle er der også altid tid til at nyde en kop kaffe og få en snak om stort og småt. Det er frivillige der står bag håndarbejdskredsen, og interesserede er velkomne til at møde op en fredag og se hvad der bliver lavet. På kirkens hjemmeside: strandmarkskirken.dk kan man læse mere om både håndarbejdskredsen og tirsdagskredsen - ligesom man kan finde information om gospelkor, juniorkonfirmander og alle de mange andre ting der foregår i Strandmarkskirken.