Farvel til Danny Hilkøb
Hvidovre Avis
Efter 16 år på lokalavisen har Danny Hilkøb søgt nye udfordringer, og ved en morgenkomsammen forleden, har ledelsen og medarbejderne - omend med vemod - sagt farvel til ham. At Danny altid har været "firmaets mand" kan der ikke herske tvivl om, og hans afskedsturne ude hos de mange kunder, vidner også om hans popularitet og værdsættelse der. Mange har givet udtryk for, at de vil savne ham. På Hvidovre Avis har vi selvfølgelig forståelse for, at Danny - der er 37 år - har ment at tiden har været inde til at prøve noget nyt, og vi ønsker ham held og lykke i den videre karriere.