Fortsæt til indhold

Politiet snupper 4 indbrudstyve kort tid efter indbrud

En politipatrulje i Esbjerg fandt i nat frem til fire indbrudstyve, som tidligere på natten havde begået indbrud og stjålet designerlamper

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

En 21-årig kvinde og tre mænd i alderen 19 til 21 år blev i nat anholdt og sigtet for indbrud og tyveri af PH-lamper fra en ejendom på Lyngbyes Alle i Esbjerg.
En person, der bor i ejendommen, ringede i nat klokken 02.00 til politiet og anmeldte, at tre personer var brudt ind i hans hjem og havde stjålet tre PH-lamper. Anmelderen kunne give politiet så godt signalement af indbrudstyvene, at en politipatrulje blot 15 minutter senere kunne finde frem til en af gerningsmændene.
Efterfølgende fandt patruljen frem til yderligere tre personer, der havde været med til indbruddet, og samtidig fandt politiet også frem til de stjålne PH-lamper.
De fire gerningsmænd blev alle anholdt og sigtet for indbruddet. To af gerningsmændende blev også fundet i besiddelse af narko, hvilket de også er blevet sigtet for.
Det oplyser politiet i Esbjerg.