Her er den nye filialdirektør i Andelskassen
Lars Mortensen er ny filialdirektør i Andelskassen i Bramming
Med virkning fra 1. juli er Lars Mortensen tiltrådt som ny filialdirektør for Andelskassen i Bramming.
Han er 35 år og kommer fra en stilling som privat- og erhvervsrådgiver hos Fanø Sparekasse. Han tog hul på uddannelsen som finansøkonom i 2004 og har siden blandt andet arbejdet i Jyske Bank som rådgiver for både privat- og erhvervskunder samt som statsautoriseret ejendomsmægler hos Nybolig, inden han i 2013 kom til Fanø Sparekasse.
Undervejs har han suppleret sin bankuddannelse med blandt andet ejendomsmægleruddannelsen og en HD i Organisation og Ledelse på Syddansk Universitet.
"Andelskassen står for et godt kendskab til sine kunder og et stærkt, lokalt engagement. Det er også den tilgang, jeg vil have som filialdirektør," siger Lars Mortensen.
Privat bor Lars Mortensen i Esbjerg sammen med sin hustru Jill, som til dagligt arbejder ved Fanø Kommune.