Gaderøver foreløbig løsladt
Politiet er på sporet af de mænd, der stod bag røverier i Fredericia
Peter Friis Autzen
Lokalpolitiet i Fredericia er på sporet af de fire mænd, der tidligere på ugen stod bag en række gaderøverier og røveriforsøg i Fredericia.
Banden bestod ifølge politiets oplysninger af fire mænd. Forleden var to anholdt og bragt til afhøring.
"Den ene viste sig ikke at have noget med sagerne at gøre. Den anden er i blandt de fire og sigtes, men han er løsladt blandt andet på grund af sin lave alder, og fordi han ikke har nogen kriminel fortid" siger politikommissær Ole Eckholdt.
Politiets undersøgelser har vist, at et tyveri - begået i samme område et døgn før gaderøverierne - intet havde med røverierne at gøre, selvom forholdene mindede om hinanden.