Fortsæt til indhold

Kom - og vis dit kæledyr frem...

Børnenes dyrskue finder sted på fredag

Arkiv
Arkiv

I år foregår det på fredag 5. august fra kl. 11.00 til 15.00 på Byggepladsen Regnbuen, Avedøre Tværvej 5 i Hvidovre. Arrangementet er gratis og en del af Aktiv Sommer i Hvidovre. Alle børn er velkomne til at komme og vise deres egne kæledyr frem. De to dyrlæger Emma Lorenzen og Hannah Zakariassen, som også medvirkede sidste år, kigger på alle dyrene, giver gode råd og vejledning om pasning og pleje, og giver en vurdering af kæledyrene med hjem. Mens man venter, kan man kigge på de andre dyr, og bage pandekager og snobrød. Alle slags dyr er velkomne. Men husk at små dyr skal være i kasse eller bur, og at større dyr skal være i snor eller sele. Heste er også velkomne hvis man blot kontakter byggelegepladsen i forvejen. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig i forvejen. Hvis man har spørgsmål om dyrskuet, aktiviteten, kan man skrive til byggelegepladsen_regnbuen@hotmail.com eller ringe på tlf. 36 49 11 97.

Dyrskue på byggelegepladsen Regnbuen.