Fortsæt til indhold

Dance camp fuldt booket

Arkiv
Nina Møller

Fuldt booket. Hvem vil ikke gerne kunne melde sådan, når man arrangerer en danselejr. Det kan Caroline Jepsen, som har 50 tilmeldte på sin Dance Camp, der kører for tredje år i træk, og igen i år har udsolgt.
Lejren begyndte i mandags og kører til og med i morgen den 4. august, hvor den afsluttes med et show klokken 14 i Thorstrup Hallen i Sig. Alle deltageres forældre, bedsteforældre, venner med flere er inviteret. Hansens Bageri er sponsor og serverer kage til publikum.