Grøn Koncert starter i Kolding
Vejrguderne har vist sig fra den milde side, og sommervejret titter endelig frem - hvilket vækker stor glæde hos arrangørerne af Grøn Koncert, som i morgen skyder festen i gang i Kolding.
Fodboldbanerne ved Seest Boldklub danner rammerne om Grøn Koncert, som altså spiller i Kolding torsdag den 21. juli, hvor koncertpladsen i Kolding åbner klokken 13. Musikken begynder klokken 13.25 og spiller indtil festen lukker og slukker klokken 21.30.
Der bliver indsat ekstra busser, som kører fra busterminalen i Kolding til koncertpladsen. Busserne kommer til at køre i pendulfart. Derudover kører der ekstra busser på ruterne 134, 103 og 166.
På dagen kører Kolding Taxi fra Kolding station og til koncertpladsen for 20 kroner per person, hvis der er fire personer i taxaen.
Er du i bill, foregår kørsel til koncerten primært via motorvejsafkørsel 65, Kolding Syd. Her skal du fortsætte på Tankedalsvej mod vest (væk fra Kolding). Efter ca. 3,5 km. drejer du til højre ad Hylkedalvej mod Kolding / øst. Fortsæt indtil koncertpladsen kommer på højre side.