To 18-årige mænd kørte galt
Jacob Hove
Natten til lørdag har der været to episoder med unge mænd, der kørte galt, fordi de var påvirket af euforiserende stoffer.
Første episode skete omkring kl. 23.18 i Nygade, hvor en person anmelder, at han har hørt et højt brag. Da politiet kommer frem finder det en 18-årig mand fra Horsens, som er kørt ind i et vejskilt. Han bliver sigtet for at køre bil påvirket af stoffer.
Noget tilsvarende sker kl. 02.07 i Amaliegade, hvor en 18-årig mand påkører tre parkerede biler. Også han bliver sigtet for at køre bil påvirket af stoffer.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.