Fortsæt til indhold

Fokus på vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

Langt de fleste børn og unge i Hvidovre har det godt, men der er desværre en gruppe af børn og unge, som i en kortere eller længere periode kan have brug for en særlig støtte

Arkiv
Arkiv

iTIDE er siden revideret og politisk godkendt i maj 2012. iTIDE giver blandt andet retningslinjer for, hvad medarbejdere i Hvidovre Kommune skal være bekymrede for. Og hvornår de skal være bekymrede samt hvordan de skal handle på deres bekymring. Det er væsentligt, at iTIDE er opdateret efter gældende lovgivning - så derfor blev der i efteråret 2015 nedsat en tværgående arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter, der arbejder med børn og unge i Hvidovre Kommune. Arbejdsgruppen har opdateret indsatsmodellen og lavet en ny beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Indsatsmodellen iTIDE skal ses som en del af den sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Hvidovre Kommune. Det er et værktøj, der er med til at understøtte den tidlige og forebyggende indsats.

Færdig beredskabsplan

iTIDE er inddelt i seks dele. Første del er Børnelinealen - der er et internt redskab, der kan bruges til at vurdere bekymringen for barnet eller den unge. Anden del sætter fokus på børn og unge der vækker bekymring. Her beskrives de signaler, der kan være med til at vække bekymring. Der beskrives endvidere nogle værktøjer til hvorledes der kan handles på bekymringen. Handleveje er tredje del: Her gives retningslinjer for hvordan en børne- og ungemedarbejder griber ind på en hensigtsmæssig måde. DEL 4 handler om underretning til Familierådgivningen og beskriver, hvordan en kvalificeret underretning udarbejdes samt hvad der sker med underretningen i Børne- og Familieafdelingen. Femte del drejer sig om videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Her beskrives retningslinjer for videregivelse af oplysninger og tavshedspligt samt der orienteres om gældende lovgivning på området. Sidste og sjette del af iTIDE er en beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Beredskabsplanen beskriver de særlige procedurer, der er i forhold til mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Beredskabsplanen indeholder både viden om forebyggelse, mulige tegn og reaktioner samt giver konkrete handleveje, så medarbejdere og ledere ved, hvad de skal gøre, hvis der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Beredskabsplan er udover at være en del af iTiDE også et selvstændigt dokument, der vil blive offentligt tilgængeligt.

Revideres løbende

Kommunen skal have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt - vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Og det sidste - revideringen - kom på plads på sidste møde i kommunalbestyrelsen. Her tog kommunalbestyrelsen den reviderede udgave af indsatsmodellen iTide samt beredskabsplanen for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge til efterretning.oas